FORSKELLIGE HJERNER OG MÅDER AT FUNGERE PÅ
Hvad er neurodiversitet?
Hvad er neurodiversitet?
Neurodiversitet beskriver, at mennesker har forskellige måder at sanse, tænke, lære, kommunikere og regulere sig på. Forskellene er en naturlig del af menneskelig variation. Neurodiversitet er ikke en diagnose, men et bredt begreb, der kan hjælpe os med at forstå både ressourcer, barrierer og behov for støtte.
Neurodiversitet beskriver, at mennesker har forskellige måder at sanse, tænke, lære, kommunikere og regulere sig på. Forskellene er en naturlig del af menneskelig variation. Neurodiversitet er ikke en diagnose, men et bredt begreb, der kan hjælpe os med at forstå både ressourcer, barrierer og behov for støtte.
Forskellig er ikke det samme som forkert
En neurodivergent måde at fungere på kan give særlige styrker og særlige udfordringer. Det afhænger af personen, situationen og omgivelserne. Den samme person kan fungere godt i én ramme og have brug for omfattende støtte i en anden.
Neurodiversitet, neurodivergens og neurotypisk
Neurodiversitet, neurodivergens og neurotypisk
Neurodiversitet bruges om hele variationen af menneskers hjerner og nervesystemer. Neurodivergens bruges ofte om mennesker, hvis måde at fungere på adskiller sig fra det, der er mest almindeligt i befolkningen. Neurotypisk bruges om personer, hvis funktion ligger tættere på det, der typisk forventes. Begreberne er beskrivende og siger ikke i sig selv noget om en persons værdi, intelligens eller støttebehov.
Neurodiversitet bruges om hele variationen af menneskers hjerner og nervesystemer. Neurodivergens bruges ofte om mennesker, hvis måde at fungere på adskiller sig fra det, der er mest almindeligt i befolkningen. Neurotypisk bruges om personer, hvis funktion ligger tættere på det, der typisk forventes. Begreberne er beskrivende og siger ikke i sig selv noget om en persons værdi, intelligens eller støttebehov.
Hvilke neuroprofiler taler man om?
Hvilke neuroprofiler taler man om?
Begrebet bruges ofte om autisme og ADHD. Det kan også bruges i forbindelse med ordblindhed, dyskalkuli, udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, Tourette og andre måder at fungere på. Der findes ikke én officiel, fast liste over alle neurodivergente tilstande, og begrebet bruges forskelligt. Det er derfor vigtigt at spørge den enkelte, hvilke ord de selv foretrækker.
Begrebet bruges ofte om autisme og ADHD. Det kan også bruges i forbindelse med ordblindhed, dyskalkuli, udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, Tourette og andre måder at fungere på. Der findes ikke én officiel, fast liste over alle neurodivergente tilstande, og begrebet bruges forskelligt. Det er derfor vigtigt at spørge den enkelte, hvilke ord de selv foretrækker.
Autisme
Autisme
Autisme kan blandt andet påvirke social kommunikation, samspil, fleksibilitet, interesser og sansebearbejdning. Autisme er et spektrum, og mennesker med autisme kan have meget forskellige profiler, ressourcer og støttebehov.
Autisme kan blandt andet påvirke social kommunikation, samspil, fleksibilitet, interesser og sansebearbejdning. Autisme er et spektrum, og mennesker med autisme kan have meget forskellige profiler, ressourcer og støttebehov.
ADHD
ADHD
ADHD kan give vanskeligheder med opmærksomhed, aktivitetsniveau, impulskontrol, tidsfornemmelse og organisering. Det kan også påvirke følelsesregulering og energiniveau. ADHD ser forskelligt ud fra person til person og kan være mere eller mindre synlig.
ADHD kan give vanskeligheder med opmærksomhed, aktivitetsniveau, impulskontrol, tidsfornemmelse og organisering. Det kan også påvirke følelsesregulering og energiniveau. ADHD ser forskelligt ud fra person til person og kan være mere eller mindre synlig.
Læring, sprog og motorik
Læring, sprog og motorik
Ordblindhed kan gøre læsning, stavning og skriftlig formulering mere krævende. Dyskalkuli handler om vedvarende vanskeligheder med tal og matematik. Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser kan påvirke forståelse og brug af sprog. Nogle har også motoriske eller vokale tics, som ved Tourette. Disse profiler kan optræde alene eller sammen med andre diagnoser.
Ordblindhed kan gøre læsning, stavning og skriftlig formulering mere krævende. Dyskalkuli handler om vedvarende vanskeligheder med tal og matematik. Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser kan påvirke forståelse og brug af sprog. Nogle har også motoriske eller vokale tics, som ved Tourette. Disse profiler kan optræde alene eller sammen med andre diagnoser.
Overlap og flere samtidige behov
Overlap og flere samtidige behov
En person kan have mere end én diagnose eller flere samtidige udfordringer. Autisme og ADHD kan for eksempel optræde sammen, og angst, søvnproblemer, belastningsreaktioner eller sproglige vanskeligheder kan påvirke hverdagen. Det samlede billede er vigtigere end én etiket.
En person kan have mere end én diagnose eller flere samtidige udfordringer. Autisme og ADHD kan for eksempel optræde sammen, og angst, søvnproblemer, belastningsreaktioner eller sproglige vanskeligheder kan påvirke hverdagen. Det samlede billede er vigtigere end én etiket.
Hvordan kan det mærkes i hverdagen?
Hvordan kan det mærkes i hverdagen?
Behov kan blandt andet handle om overblik, skift, krav, kommunikation, sociale situationer, søvn, energi, sanseindtryk, planlægning og pauser. Nogle bliver hurtigt overbelastede af lyd, lys, berøring eller mange mennesker. Andre har især brug for hjælp til at komme i gang, fastholde fokus, afslutte opgaver eller forstå uskrevne regler.
Behov kan blandt andet handle om overblik, skift, krav, kommunikation, sociale situationer, søvn, energi, sanseindtryk, planlægning og pauser. Nogle bliver hurtigt overbelastede af lyd, lys, berøring eller mange mennesker. Andre har især brug for hjælp til at komme i gang, fastholde fokus, afslutte opgaver eller forstå uskrevne regler.
Masking og skjulte vanskeligheder
Masking og skjulte vanskeligheder
Nogle forsøger bevidst eller ubevidst at skjule eller kompensere for deres vanskeligheder for at passe ind. Det kaldes ofte masking. En person kan derfor se ud til at fungere godt, men bruge meget energi på det og få det svært bagefter. Det er vigtigt at se på trivsel, belastning og restitution - ikke kun på det, der kan ses udefra.
Nogle forsøger bevidst eller ubevidst at skjule eller kompensere for deres vanskeligheder for at passe ind. Det kaldes ofte masking. En person kan derfor se ud til at fungere godt, men bruge meget energi på det og få det svært bagefter. Det er vigtigt at se på trivsel, belastning og restitution - ikke kun på det, der kan ses udefra.
Hvad kan støtte og gøre en forskel?
Hvad kan støtte og gøre en forskel?
Støtte skal tilpasses personen og situationen. Det kan være tydelige aftaler, visuel information, forberedelse på ændringer, roligere omgivelser, pauser, hjælp til planlægning, ekstra tid, læse- og skriveteknologi, mulighed for at vælge kommunikationsform eller støtte til at deltage socialt. Små ændringer i omgivelserne kan gøre en stor forskel.
Støtte skal tilpasses personen og situationen. Det kan være tydelige aftaler, visuel information, forberedelse på ændringer, roligere omgivelser, pauser, hjælp til planlægning, ekstra tid, læse- og skriveteknologi, mulighed for at vælge kommunikationsform eller støtte til at deltage socialt. Små ændringer i omgivelserne kan gøre en stor forskel.
Ressourcer og styrker
Ressourcer og styrker
Neurodivergente mennesker kan have stærk fordybelse, kreativitet, retfærdighedssans, mønstergenkendelse, specialviden, ærlighed eller en anderledes måde at løse problemer på. Det er dog vigtigt ikke at romantisere diagnoser eller forvente bestemte talenter. Styrker og udfordringer findes side om side og varierer fra person til person.
Neurodivergente mennesker kan have stærk fordybelse, kreativitet, retfærdighedssans, mønstergenkendelse, specialviden, ærlighed eller en anderledes måde at løse problemer på. Det er dog vigtigt ikke at romantisere diagnoser eller forvente bestemte talenter. Styrker og udfordringer findes side om side og varierer fra person til person.
Diagnose, udredning og støtte
Diagnose, udredning og støtte
En diagnose stilles efter en faglig udredning og kan give adgang til forståelse, støtte og relevante tilbud. Man kan også have behov for tilpasninger uden at have en diagnose. En diagnose fortæller ikke alt om en person og bør aldrig stå alene, når man vurderer, hvad der hjælper.
En diagnose stilles efter en faglig udredning og kan give adgang til forståelse, støtte og relevante tilbud. Man kan også have behov for tilpasninger uden at have en diagnose. En diagnose fortæller ikke alt om en person og bør aldrig stå alene, når man vurderer, hvad der hjælper.
Sprog med respekt
Sprog med respekt
Nogle foretrækker person-først-sprog som person med autisme, mens andre foretrækker identitetsbaseret sprog som autistisk person. Spørg den enkelte, når det er muligt. Undgå at bruge diagnoser som skældsord eller som forklaring på alt. Tal om konkrete behov, barrierer og muligheder for støtte.
Nogle foretrækker person-først-sprog som person med autisme, mens andre foretrækker identitetsbaseret sprog som autistisk person. Spørg den enkelte, når det er muligt. Undgå at bruge diagnoser som skældsord eller som forklaring på alt. Tal om konkrete behov, barrierer og muligheder for støtte.