JOB HOS HVERDAGENSLIV

Familiecoach

Som familiecoach hjælper du forældre og familier med at finde mere ro, struktur og retning i hverdagen. Du møder familien dér, hvor de er, og omsætter deres ønsker til små, realistiske skridt.

Hvad indebærer rollen?

Samtalerne kan handle om samarbejde i familien, rutiner, konflikter, sansefølsomhed, skolefravær eller overgange i hverdagen. Du lytter, stiller nysgerrige spørgsmål og hjælper familien med at afprøve redskaber, der passer til dem.

Det lægger vi vægt på

Du har erfaring med coaching, pædagogik, socialt arbejde eller en anden relevant faglighed. Du skal kunne skabe en tryg relation, holde en tydelig ramme og kende grænsen mellem coaching og behandling.

Praktisk

Stillingen er timelønnet eller opgavebaseret efter aftale. Vi har opgaver i København, Storkøbenhavn og på resten af Sjælland. Forløb og mødetider planlægges sammen med familien.