PISA 2025: Inklusion skal kunne mærkes i hverdagen

De nye PISA-resultater giver anledning til eftertanke. Danske elevers gennemsnitlige resultater er faldet i læsning, matematik og naturfag, og niveauet ligger lavere end ved tidligere målinger. Det er et vigtigt signal – men det fortæller ikke hele historien om, hvad der sker i skolen.

PISA-resultaterne kalder på eftertanke

PISA er en undersøgelse af faglige kompetencer. Den kan give os viden om udviklingen på systemniveau, men den kan ikke alene forklare, hvorfor et barn mistrives, har skolefravær eller mister troen på egne evner. Derfor bør resultaterne føre til flere spørgsmål – ikke kun nye måltal.

Når et barn har svært ved at læse, regne eller deltage i undervisningen, skal vi også undersøge rammerne omkring barnet. Er der ro nok? Er kravene tydelige? Er der mulighed for pauser, støtte og forskellige måder at lære på?

Inklusion er mere end placering

For mange børn med autisme, ADHD eller andre funktionsnedsættelser kan skoledagen blive vanskelig, hvis skolen ikke er indrettet til den måde, de lærer, sanser og er i verden på. Når rammerne ikke passer, kan det få både sociale og faglige konsekvenser.

Derfor handler inklusion ikke kun om, hvor barnet går i skole. Det handler om, hvorvidt barnet faktisk kan være trygt, lære og opleve sig som en del af fællesskabet.

Hvad bør vi måle på?

En skole lykkes ikke alene, fordi et barn er fysisk til stede. Vi bør også se på, om barnet:

• oplever psykologisk tryghed og bliver mødt med respekt

• får den støtte og de pauser, der gør deltagelse mulig

• oplever sig forstået – også når reaktionerne kommer hjemme

• får mulighed for både faglig og social udvikling

• har en hverdag, der kan hænge sammen over tid

Alt for mange børn bliver syge af at gå i skole. Det løser vi ikke alene ved at udskifte ét systemisk måltal med et andet. Inklusion skal kunne mærkes i barnets hverdag – i kroppen, i relationerne og i muligheden for at lære.

Et barn er mere end en testscore

Et barn med autisme, ADHD eller en anden funktionsnedsættelse skal ikke først og fremmest forstås ud fra sine vanskeligheder. Vi skal se på hele barnet og på samspillet mellem barnet, undervisningen, fællesskabet og de voksne omkring det.

Nogle børn bruger store kræfter på at tilpasse sig i skolen. Først når de kommer hjem, viser det sig, hvor meget dagen har kostet. Det betyder ikke nødvendigvis, at skolen har set forkert, eller at forældrene har misforstået noget. Det kan være tegn på, at barnet har brug for, at de voksne ser på hele billedet sammen.

Inklusion kræver mod til at justere

Hvis et tilbud ikke fungerer, skal vi kunne ændre det. Det kræver, at vi lytter til barnet og familien, tager mistrivsel alvorligt og tør tale ærligt om, hvad der virker – og hvad der ikke gør.

Vi kan ikke løse alle udfordringer med én model. Men vi kan skabe bedre rammer ved at være nysgerrige, fleksible og villige til at justere undervejs.

For inklusion handler i sidste ende om mere end placering. Det handler om, hvorvidt barnet har mulighed for at trives, lære og høre til.

Kilder

OECD: PISA 2025-resultater for Danmark – https://www.oecd.org/en/publications/pisa-2025-results-volume-i-country-notes_2d4ff9ea-en/denmark_2e3b41c5-en.html

Børne- og Undervisningsministeriet: PISA-undersøgelsen – https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/september/260908-pisa-undersoegelse-danske-elevers-faglige-niveau-er-lavere-end-nogensinde-maalt-foer