Barnets lov og økonomisk støtte
Kompensationsydelse eller tabt arbejdsfortjeneste: hvad er forskellen?
To ordninger bliver ofte blandet sammen. Her får du et enkelt overblik over kompensationsydelse efter § 86 og tabt arbejdsfortjeneste efter § 87.

Når reglerne bliver forklaret i et almindeligt sprog, bliver det lettere at finde næste skridt.
To ordninger – to forskellige formål
Forældre til børn med handicap eller en kronisk lidelse møder ofte flere forskellige støtteordninger. Kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste bliver nogle gange nævnt i samme samtale, men de dækker ikke det samme.
Det afgørende er at se på, hvad udgiften eller indtægtstabet skyldes, og hvordan barnets behov påvirker familiens hverdag.
Kompensationsydelse efter Barnets lov § 86
Kompensationsydelse kan søges, når familien forsørger et barn under 18 år hjemme, og barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Ordningen handler om kompensationsberettigende udgifter, der er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse. Det kan for eksempel være særlige udgifter til transport, fritidsaktiviteter, kurser, beklædning eller andre nødvendige udgifter. Se det aktuelle overblik på borger.dk.
Ydelsen er skattefri og afhænger ikke af familiens indkomst. Kommunen vurderer sagen konkret, og dokumentation kan være vigtig.
Tabt arbejdsfortjeneste efter § 87
Tabt arbejdsfortjeneste handler om den indkomst, en forælder mister, fordi det er nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, at forælderen passer barnet hjemme eller ledsager barnet til undersøgelser og behandling.
Begge forældre kan søge og dele pasningen, hvis betingelserne er opfyldt. Ydelsen beregnes med udgangspunkt i den tidligere bruttoindtægt, og kommunen træffer afgørelse. Læs borger.dk’s beskrivelse af tabt arbejdsfortjeneste.
Den korte forskel
§ 86: hjælp til relevante ekstra udgifter.
§ 87: kompensation for indtægt, en forælder mister på grund af barnets behov.
Det er muligt, at en familie kan være omfattet af begge ordninger, men hver ordning skal vurderes efter sine egne betingelser. En bevilling til den ene ordning betyder ikke automatisk, at man får den anden.
Sådan kan I forberede en ansøgning
Start med at beskrive hverdagen konkret. Hvilke udgifter har I? Hvor ofte opstår de? Hvilken sammenhæng er der mellem udgiften og barnets funktionsnedsættelse? Hvis I søger tabt arbejdsfortjeneste, hvordan påvirker barnets behov jeres arbejdstid?
Gem kvitteringer, lav en enkel oversigt og beskriv også de situationer, der ikke kan måles i kroner. En tydelig beskrivelse gør det lettere for kommunen at forstå familiens samlede situation.
Har I brug for hjælp til at skelne mellem ordningerne eller forberede en ansøgning, kan I kontakte os. Vi kan hjælpe med overblik og med at formulere de vigtigste oplysninger.
Regler og satser kan ændre sig. Artiklen er skrevet som generel information og erstatter ikke kommunens konkrete vurdering.
Vil du vide mere?

